Indsatsområder

Negativ social kontrol

Næsten hver tredje ung med ikke-vestlig baggrund oplever ikke at være fri til selv at vælge kæreste eller ægtefælle. Og flere end hver anden tror »slet ikke« eller »i mindre grad«, at deres familie vil acceptere, hvis de får en kæreste af samme køn. I 2017 blev der foretaget en undersøgelse af social kontrol blandt ca. 4.500 unge i alderen 15-29 år (Als Research 2018). Undersøgelsen viste, at minoritetsetniske unge i betydeligt højere grad end majoritetsetniske unge bliver udsat for negativ social kontrol. 19 % af unge indvandrere og efterkommere føler sig begrænset af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle. 4 % oplever, at de bliver begrænset af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner.
2 % af unge indvandrere og efterkommere tilslutter sig ikke ligestilling mellem mænd og kvinder.
Negativ Social kontrol er mere udbredt blandt personer med ikke-vestlig baggrund end blandt personer med dansk baggrund. Mere end ni ud af ti kvinder med dansk baggrund har følelsen af den samme frihed som jævnaldrende mænd. Det gælder kun lidt over halvdelen af kvinder med ikke-vestlig baggrund. Den 11. oktober 2016 blev en ny handlingsplan for forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol offentliggjort. Med handlingsplanen skal der sættes tidligt og markant ind med nye indsatser for at forhindre, at unge kvinder og mænd i Danmark trues til at indgå ægteskaber, at børn sendes på genopdragelsesrejser, og at negativ social kontrol begrænser børn, unge og voksnes mulighed for at være en del af det danske samfund.

Forebyggende indsatser for børn og unge

Man kan fx etablere forskellige former for aktiviteter, der skal skabe debat og udvikle børn og unges evner til at udtrykke sig. Det kan dreje sig om teaterprojekter, diskussionsgrupper o.l. Det er forskelligartede projekter, hvis eventuelle effekter i forhold til at begrænse omfanget af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i sagens natur er vanskelige at dokumentere. Én type af sådanne indsatser er pige- og drengegrupper. Det er normalt
grupper, der skal styrke unges selvværd og give dem bedre viden om forskellige samfundsmæssige og personlige forhold og sigter derved normalt ikke specifikt imod at forebygge æresrelaterede konflikter m.v

Pigegrupper kan søge at forebygge æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol ved at styrke pigers selvværd og viden om blandt andet rettigheder. Drengegrupper i højere grad sigte imod at gøre deltagerne bevidste om den undertrykkelse, de selv kan udsætte fx søstre og andre kvindelige familiemedlemmer for. Disse grupper kan også søge at gøre deltagerne bevidste om, hvordan en frigørelse fra at udøve en sådan undertrykkelse også kan komme drengene selv til gavn. Samtidig handler sådanne drengegrupper i højere grad end i pigegrupperne om at ændre en adfærd hos drenge, der opfattes som negativ og forkert.

Forebyggende indsatser for forældre i udsatte boligområder

Fra international forskning ved man, at forældrekurser generelt har positive effekter på såvel forældre som på deres børn. De effekter, forskningen belyser, handler dog om effekter i form af et lavere stressniveau hos forældre og færre adfærdsproblemer hos børn. Æresrelaterede konflikter optræder endvidere ofte i familier med (store) teenagebørn, mens forældrekurser i mange tilfælde retter sig imod familier med mindre børn. I den forbindelse påpeger en norsk rapport, at der er markante ligheder på tværs af forskellige kurser udviklet til etniske minoritetsforældre: Alle kurserne lægger vægt på at hjælpe forældre med at værdsætte deres ressourcer og reflektere sig frem til egne løsninger og i den proces ”tage det bedste fra begge kulturer.

Familierådslagning

Målgruppen for familierådslagninger er børn og unge, hvor enten familie eller fagpersoner er alvorligt bekymrede for barnets trivsel. DK-Integration tilbyder støtte til kommunerne i forhold til at etablere familierådslagning i sager, hvor en tidlig og forebyggende indsats i børnesager viser sig at være virkningsfuld. Metoden kan også bruges som et led i en afklaring af, om en anbringelse er den rette foranstaltning for barnet. De seneste par år er man i højere grad end tidligere begyndt at bruge familierådslagning på skoler, i kriminalpræventivt arbejde og over for minoritetsgrupper.

Vi kan tilbyde en

Familiebehandling

Vi tilbyder familiebehandling jf. Lov om Social Service, kapitel 11, § 52, stk. 3, nr.

Med afsæt i den givne handleplan tilpasser vores erfarne familiebehandlere deres behandling til den enkelte families behov og udfordringer. Gennem behandlingen arbejdes der målrettet på at udvikle kompetencer for derigennem at skabe bedre trivsel og udvikling hos barnet og i hele familien.

Formålet med familiebehandling er at øge forældrenes kompetencer samt at styrke forældre-barn relationen. Der er fokus på det pædagogiske og terapeutiske behandlingsarbejde på hele familien, hvor barnets udvikling og trivsel er i centrum. Målet er at skabe dybtgående forandringer hos forældre ved at ændre eller bearbejde deres handlemønstre.

Nawal El-Falaki

Nawal er uddannet familiebehandler, konfliktmægler og choktraumekonsulent. Hun arbejder ligeledes som konsulent og kontaktperson. Nawal har et indgående kendskab til negativ social kontrol og arbejder dagligt med dette hos unge og familier, hvor hun støtter borgere til selvstændiggørelse. Arbejder dagligt med borgere som har angst og diagnoser.

Iman – 28 59 73 18

IMAN arbejder både som sprogkonsulent, mentor og familiebehandler.

Sprog: Dansk – Arabisk (alle dialekter)

Hun er uddannet sprogpsykolog og anvender sine kompetencer på det psykologiske, pædagogiske og kommunikative felt. Hun har stor erfaring med komplekse og kulturelle opgaver samt ”unge” som tidligere har været anbragt. Hun har et indgående kendskab til negativ social kontrol og kender om nogen de udfordringer der kan være i forbindelse med at en borger skal videre. Har kendskab til de fleste diagnoser og arbejder hver dag henimod, at borgerne skal være selvstændige og selvforsørgende.

Scroll to top